Tamilsk afstemning.
februar 12, 2010
Afstemningen handler om herboende tamilers holdning til deres hjemlands politiske situation. I 1976 lavede tamilske politikere efter flere års undertrykkelse, en erklæring som sagde at tamilerne skulle genoprette deres selvstændige land for den tamilsk talende befolkning i deres oprindelige områder. Politikerne gik til parlamentsvalg på den erklæring i 1977 og fik over 80 % af de tamilsk talendes stemmer. Read more
”Sri Lanka massakrerede op mod 40.000 civile tamiler” – Tidligere FN talsmand.
februar 12, 2010
Sri Lankas militær massakrerede hen ved 40.000 tamilske civile i den sidste offensive mod de Tamilske Tigre tilbage i 2009, siger den tidligere FN embedsmand Gordon Weiss. Gordon Weiss forlod i december sidste år, FN efter 14 år og vendte tilbage til sit hjem i Australien, hvor han gav sit interview til ABC News. ” Han kan nu for første gang frit tale åbent om situationen i Sri Lanka, hvilket han gør ærligt og ubøjelig,” lyder det fra ABC News.
Den tidligere FN talsmand`s interview kan ses nederst: Read more
FN eller nogen andre får ikke lov at lave nogen undersøgelse – Sri Lankas Forsvarsminister
februar 5, 2010
I et interview til BBC d. 2. februar sagde Sri Lankas Forsvarsminister Gotbaja Rajapaksa, som er bror til Sri Lankas præsident, at der ikke vil blive foretaget nogen krigsforbrydelses undersøgelser. ”Der er ikke sket noget forkert her i landet og jeg vil ikke tillade nogen undersøgelse og det er mit endelige svar” sagde han. De internationale organisationer og lande som tidligere beskyldte de tamilske tigre for at overtræde internationale love, undersøgte det ikke selv, til trods for at tigrene selv inviterede dem til at gøre det. Sri Lankas forsvarsminister sagde også i interviewet at de tamilske tigre ikke længere eksisterer og at de heller ikke vil genopstå. EU har stadig denne organisation, der altså ikke længere eksisterer, opført på deres terrorliste. Sri Lankas forsvarsministerium har selv lagt interviewet med ministeren på deres hjemmeside. Interviewet kan ses her. Read more
Den 4. februar en sortdag i Tamilernes historie
februar 4, 2010
Det politiske udvalg for Dansk Tamilsk forum havde planlagt en demonstration i dag d.4. februar ved Rådhuspladsen i København, for at markerer ”uafhængighedsdagen” på øen der kaldes Sri Lanka. Tamilerne markerer dagen som en sort dag, fordi deres land på denne dag blev besat af en ny magt, Singaleserne. Demonstrationen er desværre aflyst p.g.a. den store mængde sne der er faldet. De seneste meldinger fra øen, beretter om at også oppositionen i ”Sri Lanka” har valgt at boykotte uafhængighedsdagen. Meddelelsen fra det politiske udvalg for Dansk Tamilsk Forum på Tamilernes sorte dag kan læses her på Dansk eller på Tamilsk.
Snestorm aflyser tamilsk demonstration.
februar 2, 2010
Det politiske udvalg for Dansk Tamilsk forum meddeler at den planlagte demonstration d.4/2 ved Rådhuspladsen i København, desværre er aflyst p.g.a. snestormen. Demonstrationen havde til hensigt at markerer ”uafhængighedsdagen” på øen der kaldes Sri Lanka. For yderligere oplysninger på: 52173671
Sri Lankas løfter var tom luft.
februar 1, 2010
I maj sidste år, gav Sri Lanka sit løfte om at frigive de 300.000 tamiler i koncentrationslejrene inden 180 dage. Da løftet ikke blev indfriet, sagde Sri Lankas regering at den ville tillade tamilerne fri bevægelighed inden 31.januar i år og opløse koncentrationslejrene. Sri Lankas løfter fik det internationale samfund til at yde endnu mere bistand til Sri Lanka. Den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs fordoblede bistanden til Sri Lanka og i 2009 gav Danmark hele 38 millioner kroner til Sri Lanka. D.17.januar i år, udtalte udenrigsminister Per Stig Møller at Sri Lankas regering havde lovet at alle ville være ude af lejrene inden udgangen af januar 2010. Read more





