Artikler

Tager Folkekirkens Nødhjælp side i konflikt?

Katastrofemedarbejder for Folkekirkens Nødhjælp Kristian Pedersen, udtalte i går i et interview til Go´morgen på TV2, at han bestemt synes at det ville være bedst at de tamilske tigre overgav sig. Endvidere sagde han at lige meget hvad ville krigen blive afsluttet inden for ganske kort tid, da de tamilske tigre ville blive nedkæmpet. Katastrofemedarbejderens udtalelser lyder til, at han har været på Sri Lanka for at studere krigen frem for katastrofen.

Flere organisationer beskylder De tamilske tigre for at forhindre 300.000 civile i at forlade kampzonen. Samme organisationer, ikke mindst Sri Lankas regering siger at de tamilske tigre vil være nedkæmpet indenfor få dage. Er det sandsynligt at det kun er en håndfuld tigre, som holder disse 300.000 civile som fanger?

Folkekirkens nødhjælp sammen med dansk flygtningehjælp har fået 13 millioner kroner fra den danske stat til at hjælp flygtninge i Sri Lanka for. Disse to organisationer sidder udenfor kampzonen og siger at de venter på at de tamilske flygtninge kan komme derhen hvor de er, så de kan hjælpe dem. De få flygtninge som er kommet ud af kampzonen, er spærret inde i koncentrations lejre af Sri Lankas militær i samme by hvor disse organisationer med alle deres millioner, venter på flygtninge.

Har katastrofemedarbejderen ikke kendskab til disse lejre?

Inden fredsforhandlingerne i 2002, havde de tamilske tigre kontrol over det meste af det tamilske område, alligevel gik de til fredsforhandlinger med Sri Lankas regering, sådan som det internationale samfund opfordrede til, men den Sri Lankanske regering gik til forhandlingerne med deres egen dagsorden, hvilken var årsag til at EU og Canada forbød de tamilske tigre i forhandlingstiden. Selvom de tamilske tigre havde fremgang i befrielsen af tamilske områder inden forhandlingerne startede i 2002, var der ingen fra det internationale samfund der bad Sri Lankas regering overgive sig. Tværtimod, da de tamilske tigre omringede Jaffna by, hvor 40.000 Sri Lankanske soldater blev fanget i tigernes fælde, forhandlede flere lande med de tamilske tigre om at lade dem undslippe. Donorlandenes og Folkekirkens nødhjælps udtalelser, viser at de tamilske tigre ikke længere skal lytte til det internationale samfund, tværtimod er det på tide at de bruger deres kræfter.

Relaterede nyheder: