Nyheder

Midlertidigt hospital i “sikkerzonen” angrebet – 7 dræbte og mange sårede.

Et midlertidigt hospital på en skole i Udaiyaarkaddu inden i den såkaldte ”sikker zone”, er endnu engang blevet angrebet af Sri Lankas hær. 7 civile er blevet dræbt i torsdagens angreb og mindst 27 er blevet såret. Det midlertidige hospital var det eneste fungerende behandlingssted for de mange ofre for Sri Lankas hærs angreb. Under angrebet blev også 2 ambulancer ødelagt samt hospitalets apotek. Angrebet kommer blot dagen efter at den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton og den britiske udenrigsminister David Miliband opfordrede til ikke at skyde hverken ud af eller ind i ”sikker zonen” eller mod hospitalet i Puthukkudiyiruppu eller mod nogen andre behandlingssteder. I går blev 52 dræbt i Sri Lankas hærs angreb imod Puthukkudiyiruppu hospital med klyngebomber. Sri Lankas præsidents bror og forsvarssekretær, Gotabaya Rajapakse sagde forleden i et interview til SkyNews, at alle mål udenfor ”sikkerzonen” er legitimt her under også hospitaler, da disse ikke skal fungerer.