Artikler

Hvor repræsentativ var mon den tamil der udtalte sig i Orientering d. 8 . juli?

AF Arne Hansen: I Orientering på radioens P1 d. 8.07.09 kl 17-18 interviewede Jørgen Sigumfeldt en tamil, hvis navn jeg ikke fik fat i men blev omtalt som en slags fremtrædende leder af den tamilske diaspora. Med det kendskab jeg har til hvad der foregår på Sri Lanka fra forskellige – også uafhængige og nuancerede – kilder, så lød tamilen altså præcis, som en person, der var i den singalesiske regerings informationsministeriums tjeneste.

Og det blev tydeliggjort af at Jørgen sigumfeldt faktisk stillede ham en del relevante spørgsmål med indbyggede kritiske statements, men alligevel var det påfaldende, så forstående tamilen var overfor regeringens aktuelle fortsatte
militaristiske herskepolitik med interneringslejre for tamilerne, og som næppe deles af ret mange tamiler og næppe heller tjener den nødvendige gensidige forsoning.

Derimod kan det undre at Orientering valgte netop denne tamiil med de regeringsvenlige synspunkter som en repræsentant for den tamilske diaspora : Men antageligt er det kun som led i en serie af indslag om Sri Lanka, som skal
sætte en tiltrængt debat i gang i Danmark, som kan afdække hvad der faktisk foregår, og det kræver selvfølgelig, at de forskellige synspunkter blandt vores tamilske landsmænd får lov at komme frem i debatten ?