Nyheder

Amnesty-“En kvart million er fanget mellem militæret og monsunen i Sri Lanka”

I Sri Lanka holdes en kvart million mennesker fanget af militæret i lejre, som står til at blive oversvømmet af monsunregnen. Helt basale toiletforhold og lægehjælp mangler, og folk er desperate efter at komme ud. Nogle kvinder har måttet føde i fuld offentlighed foran fremmede mennesker, fortæller en person, som formåede at flygte fra Chettikulam-lejren i Vavuniya-distriktet. “Man kan kun få fat i læger og sygeplejersker mellem 9 og 17,” fortæller flygtningen. “Folk begynder at stille sig i kø til lægehjælp fra tidligt om morgenen… hvordan kan man forvente, at en gravid kvinde kan stå i kø i timer? Hvis krigen er slut, hvorfor lader regeringen så ikke disse mennesker komme ud?” læse mere på Amnesty International Danmark.