Artikler

Sri Lankas Valg var kun for Singalisere.

Præsidentvalget i Sri Lanka har to budskaber til omverdenen; Tamilerne er ikke længere villige til at leve under Sri Lankas herredømme og singaleserne vælger deres leder ud fra hvem der præsenterer den største undertrykkelse af tamilerne. Når man ser valgresultatet på et kort over øen, ser man tydeligt hvordan de to nationer er delt. Tamilerne har ikke boykottet valget, de havde blot ingen interesse i valg som blev holdt i et andet land. Tamiler vil regere deres land selv, ligesom de gjorde før europæiske kolonimagter overtog magten på øen. Det var briterne som sidst havde magten på øen, der sammenlagde de to nationer og dermed såede konflikten. Nu vil tamilerne blot have deres land tilbage.

Tamilerne gav allerede i 1977 mandat til tamilske politikere om at de skulle kæmpe for genoprettelse af tamilernes land. Det var også i 1977, at singaleserne for første gang gik til valg efter at Sri Lanka fik sin nye grundlov uden indblanding fra det britiske kongedømme. På samme tid blev også øen omdøbt af singaleserne og kom til at hedde Sri Lanka. Sri Lanka betyder Singalesernes land. Sri Lankas flag viser tydeligt singalesernes holdning til tamilerne, på flaget er afbilledet en løve der bære en kniv overfor den orange farve der repræsenterer tamilerne. Den buddhistiske religion er også repræsenteret i flaget, hvor der i alle hjørner ses et blad.

I 2005 viste tamilerne på demokratisk vis overfor omverdenen, hvad de ønsker, men det internationale samfund, var ikke villige til at anerkende tamilernes ønske, i stedet beskyldte de tamilske tigre for tamilernes beslutning om ikke at ville leve under Singalesisk herredømme. De tamilske tigre repræsenterede tamilerne og deres ønsker. De tamilske tigre kæmpede for det mandat som de fik i 1977. De tamilske tigre er ikke længere synlige i billedet, men tamilerne fortsætter deres selvstændigheds kamp.

Nu er internationale samfund der tror på demokrati nødt til at lytte til tamilernes ønske.

Ved gårsdagens præsidentvalg forsøgte flere lande i verden at afsætte præsident Mahinda Rajapakse ved hjælp af den tidligere general Sarath Fonseka som har stået bag flere massakre på tamiler bla. Chemmani massakren i 1996. Tamilske politikere feks. TNA, blev tvunget af stormagterne til at støtte op om denne generals præsident kandidatur.

Ingen kan tvinge folkeslag til at opgive sin identitet og leve som slaver i sit eget hjemland. Demokrati kan kun fungere indenfor et lands grænser, man kan ikke besætte et andet land og føre demokrati, så bliver demokratiet til flertals tyranni.