Nyheder

”Sri Lanka massakrerede op mod 40.000 civile tamiler” – Tidligere FN talsmand.

Sri Lankas militær massakrerede hen ved 40.000 tamilske civile i den sidste offensive mod de Tamilske Tigre tilbage i 2009, siger den tidligere FN embedsmand Gordon Weiss. Gordon Weiss forlod i december sidste år, FN efter 14 år og vendte tilbage til sit hjem i Australien, hvor han gav sit interview til ABC News. ” Han kan nu for første gang frit tale åbent om situationen i Sri Lanka, hvilket han gør ærligt og ubøjelig,” lyder det fra ABC News.

Den tidligere FN talsmand`s interview kan ses nederst:

“ Omkring 300.000 civile, plus de Tamilske Tigres styrker, var fanget i et område på størrelse med Central Park i New York”, sagde Weiss. “ De var indenfor rækkvidde af alle de våben, store som små, der blev brugt i forsøget på at ødelægge de Tamilske Tigres frontlinier … slut resultatet blev at mange tusinde mistede livet.” Gordon Weiss fortæller at hans informationer kommer fra troværdige kilder der var tilstede i kampzonen, disse var hverken tamilske civile eller soldater.

“ Sri Lankas regering sagde mange ting som enten var misledende med vilje, eller som var direkte løgne.” sagde han endvidere til ABC News tv vært, Eric Campbell. Efter krigen var slut, fortalte en erfaren embedsmand åbent, at myndighederne med vilje havde sat antallet af civile i kampzonen lavt; Et kneb der tillod Sri Lankas regering at fortsætte sin færd ufortrødent, fortalte Weiss.

Umiddelbart efter at Sri Lanka offentliggjorde sin sejr over LTTE I maj 2009, konkluderede en omfattende undersøgelse foretaget af den britiske avis The times, at op mod 20.000 tamilske civile var blevet dræbt under den sidste offensiv.

Avisen gjorde samtidig opmærksom på, at ikke kun FN, men også flere Vestlige regeringer kendte til Sri Lankas regerings omfattende drab på civile tamiler, men undlod at gøre noget, af frygt for at gøre regeringen i Colombo vred.. The Times krævede desuden international handling, for at forhindre flere rædsler.
“ Sådan en uhyggelig hemmelig sammensværgelse der dække over grusomheder, må ikke lades uudfordret. Hvis FN`s menneskerettighedsråd nægter at undersøge hvad der er sket, må Vesten gøre det, “ Sagde avisen.

“ Tavsheden blandt dem som blev advaret om civile drab i Sri Lanka, er skamfuld. De må åbne ders munde nu så grusomhederne kan få en ende,” sagde avisen endvidere.