Artikler

“Sri Lanka” til parlamentsvalg efter blodigt folkedrab.

Efter et blodigt folkedrab mod tamiler og mens flere tusinde er indespærret i lejre, går øen der kalds Sri Lanka (Ceylon) til parlamentsvalg i dag.

Tamilske områder er blevet sønderbombet af Sri Lankas regeringshær. Den seneste FN rapport siger at mere end 160.000 huse i området er blevet ødelagt. Valget er blevet udskrevet på et tidspunkt hvor tamilerne enten befinder sig i koncentrationslejre eller flygtningelejre. Sri Lankas regering bruger valget til at vise omverdenen at tamilerne ikke ønsker en genoprettelse af deres hjemland.

Ledelsen i den største tamilske koalition Tamil National Alliance (TNA), er af Indien og vestlige lande blevet presset til at opgive kravet om tamilsk selvstændighed. Vestlige lande har også presset eksiltamilerne til at opgive dette krav, men eksiltamilerne har ved en demokratisk afstemning vist at tamilerne står fast ved kravet om genoprettelsen af et selvstændigt land.

Tamil National Alliance er blevet splittet i flere dele. Ledelsen har bøjet sig for presset. En af TNA`s tidligere parlaments medlemmer og den i pressen meget omtalte læge fra Krigszonen sidste år, som har været i Sri Lankas fangelejr siden maj, stiller nu op til valget i Sri Lankas regeringsparti.

En fløj af TNA`s tidligere parlamentsmedlemmer, har oprettet en ny koalition der hedder Tamil National Peoples Front (TNPF). Dette er den eneste koalition der kræver at den tamilske nation skal få anerkendelse. Denne koalition får stor opbakning fra eksiltamilerne. I deres valg løfte står der bla. At de vil arbejde for 2 nationer i et land, fordi Sri Lankas forfatnings paragraf 6. Forbyder kravet om selvstændighed for tamiler. TNPF kræver også at paragraf 6. Skal fjernes i forfatningen.

Sri Lankas regering har også opstillet flere løsgængere i de tamilske områder, for at splitte de tamilske stemmer.
Det regeringsstøttede tamilske parti EPDP som også er en paramilitær gruppe, stiller op i Jaffna og står bag flere volds episoder i forbindelse med valget, episoder som Sri Lankas myndigheder ser igennem fingre med.
Ind til videre, har valgdeltagelsen i dag været meget lav, fortæller lokale kilder.

Den tamilske befolkning er ikke parate til dagens valg og har heller ikke tillid til Sri Lankas regering eller det internationale samfund, der har set passive til mens folkemordet mod tamiler fandt sted sidste år.

Den tamilske nation har ikke opgivet deres ret til genoprettelse af deres hjemland. Selvstændigheds kampen føres nu af tamilerne i eksil gennem de organisationer der er i de lande de bor i og af den trans nationale regering for Tamil Eelam.

Eksil tamilerne går desuden til valg den 2.maj verden over for at vælge medlemmer til den transnationale regering for Tamil Eelam, som skal samles første gang d.19. maj.