Nyheder

Aktion mod tamiler er iværksat i Danmark siger Sri Lanka

Sri Lankas forsvarsministerium skriver på deres hjemmeside at, “en aktion mod tamiler er iværksat i Danmark, Norge og Italien og ingen kan gætte hvor de næste anholdelser vil finde sted, men finde sted, vil de helt sikkert.” Samtidig nævnes de seneste anholdelser i Holland og Tyskland af tamiler som arbejder politisk og humanitært for tamilernes rettigheder.

Selvom Sri Lanka siger at de har nedkæmpet de tamilske tigre og at organisationen ikke findes længere, stemples alle tamiler som arbejder for retfærdighed for tamiler i deres hjemland.

Sri Lankas minister for medier og kommunikation, har bedt de internationale medier og organisationer om at være behjælpelige med at stoppe eksil tamilernes arbejde.

Tamilerne har i den seneste tid kunnet se denne eksplosion at tilfælde hvor alle som arbejder demokratisk for tamilernes retfærdighed i hjemlandet bliver, stemplet som sympatisører eller medlem af de tamilske tigre. Dermed er tamilernes ytringsfrihed blevet begrænset fordi organisationen de tamilske tigre stadig findes på EU`s terrorliste.

Eksil tamilernes demokratiske kamp har belyst Sri Lankas undertrykkelse af tamilerne i deres eget land. Dette har ført til at Sri Lankas regering vil gøre alt for at bekæmpe et hvert forsøg på modstand.

En domstol i Stokholm dømte i onsdags redaktøren for hjemmesiden AsianTribune skyldig i stemplingen af en tamilsk journalist som medlem af LTTE. Den dømte redaktør, K.T.Rajasingan indrømmede under retssagen at hans informationer stammede fra folk som arbejdede for Sri Lankas efterretning i flere Eu lande.

Dommer kendelsen kan læses her.