Danmark

Tamiler til fods fra Herning, nu på Sjælland.

De 3 tamiler, Maheswaran Ponnampalam, Partheepan Thambyrajah og Manoharan Manoranjithan som til fods startede ud fra Herning i torsdags, nåede Nyborg i går aftes, hvor de blev modtaget af derboende tamiler. Tamilerne går for at gøre opmærksom på deres landsmænds skæbner i hjemlandet.

Da det ikke var muligt at passerer store bælt til fods, tog de 3 tamiler i dag toget fra Nyborg til Korsør, hvorfra de igen fortsatte til fods. I eftermiddags ankom de til Slagelse hvor de blev modtaget af derboende tamiler. I morgen går turen mod Ringsted.

Sri Lankas regering som står bag folkemord på tamiler og krigsforbrydelser, er ikke blevet retsforfulgt af det internationale samfund. Der er kommet en del bevismateriale frem, der afslører Sri Lankas forbrydelser mod menneskeheden. Organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch og International Crisis Group har flere gange og så sent som i går, sagt at en international undersøgelse er nødvendig.

I dag har Global Tamil Forum fremlagt bevismateriale der viser Sri Lankas forbrydelser og Sri Lankas udenrigsminister der er i England, har som han plejer, afvist beskyldningerne. De 3 dansk tamileres gå tur for retfærdighed slutter på Rådhuspladsen i København på lørdag.

Dansk tamilsk forum som har arrangeret et stormøde ved afslutningen på Rådhuspladsen, forventer at flere menneskerettigheds forkæmpere vil møde op denne dag.

De større danske medier har som sædvanligt ikke haft nogen interesse i at dække tamilernes fredelige kampagne.