Danske tamiler cykler til international domstol for retfærdighed.

Manoharan Manoranjithan og Partheepan Thambyrajah fra Struer som, var med til at gå fra Herning til København sidste efterår for at gøre opmærksom på det folkedrab, som tamilerne bliver udsat for i deres hjemland, starter en ny kampagne på søndag, en cykeltur fra Struer til Haag i Holland.

Tamilerne skrev sidste efterår for første gang et brev til den internationale straffe domstol i Haag via deres advokat Bjørn Elmquist og anmodede her om muligheden for at sagsøge den Srilankanske regering for de forbrydelser begået mod tamiler.

Det er normal praksis at straffedomstolen besvarer henvendelser inden 8 uger, men da det i dette tilfælde ikke skete, skrev tamilernes advokat igen til Haag i januar i år, men stadig forgæves. Derfor har de to tamiler valgt at cykle hele vejen til Haag hvor den internationale straffe domstol ligger, med det 3. brev fra advokaten.

De cyklende tamiler forventer at nå frem til Haag d.18. maj, hvor der af eksil tamiler fra hele Europa også vil blive arrangeret en demonstration. D.18. maj 2009 er dagen hvor den største massakre på tamiler fandt sted.

Den 18.maj var også dagen, hvor en gruppe tamilske frihedskæmpere fra LTTE`s politiske fløj, overgav sig til Sri Lankas hær og blev dræbt. Overgivelsen skete efter råd fra flere internationale diplomater. Dette blev årsagen til at eksil tamilske organisationer sidste år, erklærede d.18. maj for krigsforbrydelsesdag og markerede den med demonstrationer i alle de lande hvor tamilerne bor.

De cyklende tamiler samler også underskrifter på deres vej. Eksil tamilske organisationer i flere lande, samler ligeledes underskrifter, som skal afleveres i Haag sammen med brevet fra advokaten.

“Cykelturen mod Haag starter kl.9 på søndag fra torvet i Struer og slutter førstedagen i Herning. Dag 2. cykles der mod Vejle, den 3. dag mod Haderslev, d.4 dag om aftenen, modtages de i Flensborg af tyske eksiltamiler og sådan fortsætter turen.” siger de 2 cyklende tamiler til TamilVoice Danmark.