Sri Lanka

Amerikansk domstol har sendt indkaldelse til Sri Lankas præsident.

Sri Lankas lokale medier skriver, at Sri Lankas justits ministerium har modtaget en indkaldelse til Præsident Mahinda Rajapaksa,fra den amerikanske forbundsdomstol i Washington DC. Indkaldelsen forbinder præsidenten, som er øverste ansvarlig for Sri Lankas væbnede styrker, med 3 civile sager rejst af 3 tamiler ved domstolen i Washington DC.

Den ene af de 3, var far til en af de 5 elever, der blev henrettet i byen Trincomallee i starten af 2006, den anden var gift med en af de 17 humanitære medarbejdere fra organisationen, Action Against Hunger(ACF),som blev henrettet d.2.august 2006, den 3. mistede 4 af sine familiemedlemmer da Sri Lankas hær bombede Vanni området i 2009.

Ifølge Sri Lankas lokale medier, har Sri Lanka ikke reageret på indkaldelsen.

De 3 tamilers advokat har sagt til BBC, at hvis Sri Lankas præsident ikke reagerer på indkaldelsen, vil han blive dømt for udeblivelse og blive krævet at betale 30 millioner dollars i erstatning til ofrenes pårørende.

Advokaten har endvidere fortalt at, betales erstatningen ikke, vil man kigge på om præsidenten ejer aktiver i USA eller andre steder udenfor Sri Lanka.

Sagen er rejst i henhold til Haag konventionen, som både USA og Sri Lanka har underskrevet.