Nyheder

Humanitær krise truer i Vanni.

45338 flere personer er blevet fordrevet i Mannar, Vavuniyaa, Ki’linochchi, og Mullaitivu distrikterne, som følge af skyderi og luftbombardement udført af Sri Lanka`s sikkerhedsstyrker i de sidste fire uger. Antallet af internt fordrevne i Vanni, er nu oppe på 107048, siger en rapport udgivet af tamil Rehabilitation Organisation (TRO). I rapporten advares der om, at restriktioner indført af regeringen i Sri Lanka overfor humanitære organisationer der arbejder med de internt fordrevne, har skabt betingelser for en overhængende humanitær krise i Vanni.

TRO opfordrede det internationale samfund til at “holde den srilankanske regering ansvarlig for overtrædelser af den Internationale Humanitære Lov (folkeretten), den Internationale menneskerettighedslov(IHRL) og Genève-konventionerne og sikre, at den humanitære bistand og adgang til denne, er uhindret,” og takkede Tamilerne i udlandet for “sin fortsatte støtte,” og anmodede dem til fortsat at yde den nødvendige støtte, Og til at øge bevidstheden blandt de udviklede nationer om de lidelser befolkningen i det tamilske område gennemlever.


Dansk-Tamilernes støtte til deres hjemlands befolkning i nød, er blevet hindret siden Danmark efter Sri Lankas anmodning, beslaglagde midler fra nødhjælps organisationen TRO-Danmark.

Sri Lanka afviste en ensidig våbenhvile fra de tamilske tigre i går. Sri Lankas hærs chef sagde i et interview til de statslige medier i går, at hans offensiv vil fortsætte selv hvis Sri Lankas regering igangsatte en fredforhandling med de tamilske tigre som kæmper for at befri det tamilske land som har været besat af Sri Lanka siden 1948.