I dag kan man høre flere fremtrædende danske politikere, indrømme at den hidtidige integration, trods milliarder af kroner, er slået fejl. Senest indrømmede socialdemokraternes Morten Bødskov i en Clement debat på DR, netop dette.
Selvfølgelig er det udlændingene selv der har det største ansvar for at deres egen integration lykkes og at de sætter sig ind i og respektere det lands normer, som har givet dem beskyttelse og levevilkår på niveau med deres danske medborgere.
De fleste mener at vellykket integration kun handler om at få en uddannelse og et job, men årene har vist at hvis respekten og taknemmeligheden til og over for det land der har givet en beskyttelse mangler, mislykkes enhver integration.
Vi ser det blandt andet i dag, hvor forskellige etniske grupper har oprettet parallel samfund i Danmark hvor egen kultur og religion dyrkes. Uddannelse og job betyder ikke at udlændingen føler sig forpligtet over for Danmark som fællesskab og flere vælger også den dag de har opnået Dansk Statsborgerskab, at vende Danmark ryggen og søge videre til andre lande, som de tror tilbyder bedre vilkår end dem de har mødt her. (‘Jeg kan ikke se vores fremtid i Danmark’-Information 08.dce.2010)
Fornyligt holdt en Srilankansk mand bosiddende i Danmark en tale for sine landsmænd her. Efter alt at dømme er manden veluddannet og er blevet gift med en kvinde der eftersigende, skulle være forbilledlig i forhold til integration.(kilde.:Billund.dk) I sin tale bragte han Dansk Folke parti`s fremgang ved det senest afholdte valg op som eksempel på at Danmark er et fremmedfjendsk land, som man ikke skal integrere sig i. Han valgte at drage en parallel til jødeudryddelsen under anden verdenskrig, som eksempel på at det at være højtuddannet ikke er ensbetydende med, at man også er vellidt og accepteret i det samfund man lever i.
Kommunale politikere og sagsbehandlere kan heller ikke frikendes, når ansvaret for fejlslagen integration skal placeres. Kommunale politikere har også for øje hvordan de bedst fisker stemmer bland udlændinge og lukker uden tøven øjnene for alle de aktiviteter i parallel samfundene, som de er med til at finansiere. Dette er blevet belyst af blandt andre Ahmad Akkari og Yahya Hassan, der i deres bøger ikke har lagt skjul på hvordan systemet både misbruges og lades misbruges, inden for det muslimske miljø. På trods af at de Srilankanske borgere i Danmark udadtil altid bliver rost for at være velintegrerede, findes problemerne også i deres miljø. Sort arbejde trives i bedste velgående i lokaler udlånt og betalt for gennem kommunale midler under dække af at være integrationsfremmende aktiviteter.
Det ene Hindutempel efter det andet popper op i de byer hvor Srilankanerne bor flest og også sportsklubber og kristne frikirker kun for Srilankanere er blevet hverdag i Danmark.
Den bedste integration opnås kun ved oprigtig taknemmelighed og kærlighed til det land man har fået beskyttelse i og i ikke at lave de skel mellem dem og os der bekymre danskerne. Ansvaret for dette ligger som sagt hos både udlændinge, kommunale politikere og sagsbehandlere.
