Dansk

TV2s afsløring overrasker ikke.

Jeg synes ikke TV2-afsløringen om hvordan det offentlige malkes af foreninger drevet af udlændinge, der bruger pengene på koranskoler og andet, er nogen overraskelse. Den triste virkelighed har været alment kendt i mange år. En af de triste ting er, at kommunerne har vidst det, men lukket øjnene for det. Der er eksempler på, at medlemmer i de pågældende foreninger, selv har gjort kommunen opmærksom på problemet, men er blevet afvist, med begrundelsen, at det blot er interne stridigheder i foreningerne.

Byrådsmedlemmer med udenlandsk baggrund er også bekendte med de ulovligheder som TV2 netop har fremlagt, men ønsker det ikke frem i lyset, da dette vil koste dem stemmer blandt landsmændene. Der er endog set eksempler på hvordan disse byrådsmedlemmer rådgiver udlændingene i hvordan de bedst muligt malker kommunerne for tilskud.
I Billund kommune mistede en forening den kommunale støtte de tidligere havde fået, da kommunen ikke mente foreningen opfyldte kravene i folkeoplysningsloven, men kulturudvalget vedtog derefter at haste en ny lov igennem og støttede igen foreningen med tilbagevirkende kraft.

I Billund kommune modtager disse foreninger også aktivitetstilskud til forskellige aktiviteter, men i virkeligheden er det undervisning der foregår. I nogle tilfælde benyttes endog brugerbetaling. Disse ting foregår i lokaler som er gratis udlånt af kommunen.

Det er ikke kun i Billund og Århus kommuner dette foregår, men over hele landet. En hurtig søgning på CVR registret afslører at langt fra alle foreninger er, hvad de giver sig ud for at være. Fek,s. kalder foreninger der laver modersmålsundervisning sig for; Frivilligforeninger og templer er registreret som kulturforeninger. Nogle foreninger er endog tegnet af byrådsmedlemmer.

Jeg kan kun være enig med Akmad Akkari der i udsendelsen siger, at de tilsynsførende rundt i kommunerne, skulle have et spark i r….